Arrangementer

05/02-2020

Har du været udsat for seksuel krænkelse, overgreb, voldtægt eller incest?

Så har du mulighed for at møde andre, der har været i samme situation, og få støtte. Gruppens tovholdere er Katja, der selv har været udsat for seksuel krænkelse, og Jane, der er terapeut og som deltager i gruppen med støttende funktion. Du kan deltage anonymt i gruppen.

Projektets hovedformål er at hjælpe den enkelte borger, der har været udsat for fysiske eller psykiske overgreb, opvokset i misbrugerfamilier og efterfølgende har svært ved at få tillid til sig selv, andre mennesker, det offentlige system, finde job og ikke mindst finde tilbage til sig selv igen.

Selvhjælpsgruppen går i høj grad ud på at genopbygge den mistede tillid. Den er tilbud om terapeutiske samtaler i individuelle forløb.

30/01-2020

Netværksgruppen er en gruppe for psykisk sårbare kvinder, der har til formål at forebygge isolation og tilbagefald, samt skabe sociale nære venskabsforhold. Gruppen mødes for samtale, samvær, sparring & relaterede oplæg.

27/01-2020

Red Barnet starter en lokalforening op i Guldborgsund. Det sker den 3. februar, hvor der er et stiftende møde i Guldborgsund Frivilligcenters lokaler.

Alle, der er interesserede i børn eller bestyrelsesarbejde er meget velkomne til at møde frem.

Mødet starter klokken 17.00.

21/01-2020

Frivillige Voksenvenner afholder netværksgruppe for unge 18-25 årige med lille netværk.

SAMMEN KAN VI: Snakke, gå til koncerter, i biffen og på udstillinger, se og spille teater, høre og spille musik, tegne, male og chatte og være på de sociale medier, lave mad og spise sammen og HYGGE!

08/01-2020

Angstforeningen tilbyder selvhjælpsgruppe

Formålet med selvhjælpsgruppen:

- Give deltagerne mulighed for at møde ligesindede og finde ud af, at de ikke er alene med deres angstlidelse.

- Skabe en rar atmosfære, hvor deltagerne tør tale om det, der er svært og give konstruktiv feedback.

- Gruppedeltagerne bakker hinanden op og støtter hinanden i arbejdet ud af angsten.

10/12-2019

Foreningen har til formål at hjælpe de frivillige sociale foreninger, der ikke har en e-mailadresse eller på anden vis har mulighed for at kommunikere digitalt med omverdenen.

Foreningen opretter i samarbejde med den frivillige en samarbejdsaftale, hvoraf fremgår at den frivillige ønsker den digitale korrespondance videresendt i papirbrev.

E-administrationen hjælper også gerne borgere med f.eks.

- Den digitale postkasse
- NemID
- Indtastning af forskudsopgørelse mm.

30/11-2019

Har du brug for inspiration og ideer til lokale oplægsholdere / musikere?

Eller har du nogle gode foredragsholdere du kan anbefale andre?

Så send dem / mail dem til os, så skriver vi dem på listen til fælles inspiration og gavn.

Tak for din hjælpsomhed.