Udskriv denne side       RSS feed med vores nyheder  

Midler til frivillig indsats

§ 18 og § 79 midler til frivillige sociale indsats

Økonomien er for mange foreninger et nødvendigt fundament - Guldborgsund Frivilligcenter giver god sparring.

Yder du en frivillig social indsats i Guldborsund, hvor der er behov for økonomisk støtte, så har Guldborgsund Kommune afsat midler - § 18 midler og § 79 midler - der kan ansøges af frivillige.

Midlerne er fortrinsvis afsat til dækning af den frivilliges udgifter og kan søges af frivillige, der yder en synlig og frivillig social indsats for borgerne i Guldborgsund.

Guldborgsund Frivilligcenters Centerleder Birgitte Zimling hjælper gerne med at ansøge om §18 og §79 midler og give sparring på projekter man overvejer at søge midler til. Overvej foreningens økonomi i god tid, så der er tid til at diskutere forskellige modeller i foreningen. Birgitte Zimling kommer også gerne ud i foreningen og støtter idéprocesser, der kan munde ud i ansøgning om midler.

Vær opmærksom på at du / foreningen skal have et CVR-nr og en e-postkasse for at kunne ansøge om offentlige midler - herunder § 18 og § 79

CVR - NemID

Guldborgsund Frivilligcenter hjælper dig gerne med oprettelse af CVR-nr. og e-postkasse. Ring og lav en aftale, så klarer vi det sammen med dig tlf.: 54 82 00 55.

Det er vigtigt, at foreningen får oprettet CVR.nr., NemID, Administrator og Medarbejdersignatur på en praktisk måde. e-administrationen er en lille forening, som tilbyder hjælp til at oprette - formandsskifte og bruge Guldborgsund Kommunes Foreningsportal.

Skulle foreninges ansvarshavende stå i den situation, at de ikke ønsker at bruge NemID og e-postkasse, så kan e-administrationen tilbyde at fremsende på post, og være den der hjælper med at få den digitale korespondance med kommunen til at fungere. Hjælpen er gratis og den bookes ved henvendelse til Guldborgsund Frivilligcenter tlf.: 54 82 00 55

Andre måder

PULJEGUIDEN. Der findes andre finansieringsmåder, hvis man er indstillet på at arbejde med emnet. På Guldborgsund Kommunes Foreningsportal kan man, efter man er logget ind, finde PULJEGUIDEN

LEGATBOGEN. Den er et register over alle fonde og legater i Danmark og et oplagt sted at kigge efter nye mulige midler. Søgemaskinen er gratis, og er udviklet i samarbejde med en lang række partnere, blandt andre Augustinus Fonden, Oticon Fonden, Frederiksberg Kommune og Københavns Universitet.

Guldborgsund Frivilligcenter står til rådighed med oplysning og støtte.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er normalt hvert år 1. oktober.

Ansøgningsskema finder du på Foreningsportalen

Du får adgang til portalen ved at kontakte Guldborgsund Kommune, hav dit CVR.nr. parat. Når du har adgangskoder, kan du få vejledning i at bruge den i Guldborgsund Frivilligcenter.

Vejledning i hvad du kan søge midlerne til kan du finde på Foreningsportalen

Afregning af sidste års tildelte midler

Hvert år inden 1.april skal foreninger, der har modtaget § 18 og §79 midler det foregående år, indsende en kort status på om midlerne er brugt til det, man har søgt dem til.

Det gøres digitalt på Foreningsportalen under afregning. Der er åbent for afregning cirka fra 1. marts. Der skal ikke afleveres regnskab, sendes bilag eller andet til Guldborgsund Kommune, med mindre de henvender sig og beder om det, og der skal kun afregnes for det tildelte beløb. Der bliver hvert år udtaget foreninger til stikrpøvekontrol af den interne revision.

Guldborgsund Frivilligcenter holder åben vejledning i forbindelse med både ansøgning og afregning, hvor man kan få hjælp. Som medlem får du besked, hvornår der er åben vejledning på en mail forinden.

Du skal være opmærksom på at processen spænder over 3 år - du ansøger det første år, bruger pengene det andet år og afregner det tredie år.

 

FORA

.