Udskriv denne side       RSS feed med vores nyheder  

Mødrehjælpen Nykøbing F.

Foreningsinformationer

Foreningsnavn: Mødrehjælpen Nykøbing F. 
Kontakt: Lise Gerd Larsen
Adresse: Slotsgade 9
Postnr/by: 4800 Nykøbing F.

Telefon: 60 21 06 37
E-mailnykoebingf.lf@moedrehjaelpen.dk

Frivillige: 7

Aktivitet

Mødrehjælpens butik – genbrug til børn
Mødrehjælpens børnebutik er en genbrugsbutik. Der sælger alle former for børnetøj
(bl.a. dejligt hjemmestrik - helt ubrugt) og fodtøj fra baby til 10/12 år.
Alt tøj bliver sorteret, vasket i Neutral vaskepulver og strøget, så det er lige til at tage på, når du kommer hjem. Alt fodtøj bliver renset og pudset.
 
Der sælges legetøj, som bliver vasket og tjekket. Skal legetøjet have batteri for at fungere, så bliver det afprøvet. Dog sælges der ikke batterier i butikken.
Der sælges også udstyr, såsom klapvogne, pusletæpper, potter og stole. Der er dyner, puder, sengetøj og meget mere.
 

Du er velkommen til at komme forbi og købe tøj til dit barn/barnebarn i butikken i Slotsgade. I butikken er børn meget velkommen til at lege med det legetøj der er til salg. Du kan sidde i fred og ro og amme/made dit barn, og vi har en pusleplads, som du er velkommen til at benytte, også selvom du ikke køber noget. Butikken er for alle, der ønsker at købe brugt, velholdt børnetøj til gode priser og samtidig støtte et godt formål.

Aktiviteter i Nykøbing F. Lokalforening:
 
Babystartpakker;
Du kan søge om at få gavekort til en startpakke til din baby hos din jordemoder eller sundhedsplejerske
 
Historieklubben;
Intentionen med aktiviteten er at skabe nogle gode og hyggelige timer i selskab med andre familier, samtidig med at både børn og voksne introduceres til bøger og får inspiration til at udforske litteraturens verden sammen.
 
Den rullende Kagemand;
Du kan få økonomisk og praktisk hjælp til at holde børnefødselsdag.
Måltidet;
Her samles børn og forældre hver anden lørdag formiddag til et par hyggelige timer med at lave mad og spise maden i selskab med andre familier og frivillige fra Mødrehjælpens lokalforening.
 
Sommerture:
Der bliver arrangeret to sommerture, hvor børn og forældre sammen med frivillige drager
ud i sommerlandet og får nogle gode timer sammen.


Andet

Mødrehjælpen er en social-humanitær organisation, der arbejder for at sikre børn en tryg og udviklende barndom. Det gør vi ved at hjælpe og rådgive de voksne, der er tættest på, nemlig far og mor. Udgangspunktet for vores arbejde er en tro på, at langt de fleste forældre kan selv, hvis de får den rette hjælp og rådgivning.