Udskriv denne side       RSS feed med vores nyheder  

Besøgsvenner

Besøgsven

Som besøgsven er du med til at bringe glæde ind i et andet menneskes liv.

Nogle ældre mennesker er ensomme. Måske fordi de er ramt af sygdom eller har mistet deres ægtefælle og ikke har kontakt med anden familie. Det kan også være, at de ganske enkelt savner at kunne invitere på besøg en gang imellem.

Besøgsvenner er en god kur mod ensomhed
Som besøgsven kan du være med til at skabe lyspunkter i en hverdag, der ellers kan være trist og ensformig. Et telefonopkald om morgenen eller en snak over en kop kaffe kan være nok.

Som besøgsven kommer du som oftest på besøg en gang om ugen. Her får I en snak over kaffen, går en lille tur, læser avisen, spiller kort eller hvad I nu ellers har lyst og kræfter til.

Vil du være besøgsven?
Så er du velkommen til at vælge en forening fra listen her til højre, og kontakte dem. Du kan få mere at vide om vilkårene for besøgsvenneordningen. Koordinatoren vil invitere dig til et møde, så hun/han kan finde den rigtige person til dig. Det er vigtigt at du undersøger foreningerne grundigt, så du føler dig godt tilpas ved at repræsentere foreningen.

Stop - holdt - stands!

Du kan som frivillig altid stoppe. Når du ikke længere føler dig godt tilpas med din indsats, så ringer du til koordinatoren og fortæller, at det indtil nu har været sjovt, men nu skal du i gang med andre ting.

Hvis ikke du er der, så er der ingenting, så selvom det er kort tid, så har den tid været god for en ensom borger.

.