Udskriv denne side       RSS feed med vores nyheder  

Datastuer og lektiehjælp

Datastuer og lektiehjælp

Der er for tiden ingen registreret lektiehjælp, der er medlem af Guldborgsund Frivilligcenter.

IT-teknologien er kommet for at blive, uanset om det er vækkeuret eller brødristeren kan alt snart programmeres, så det traditionelle syn på en datastue med gitter for vinduerne og kold kaffe på kanden er helt ude. I datastuerne arbejdes der på telefoner, I-pads, PC og Mac - og på alle de andre dimser, som skulle virke, men ikke gør det. Der afholdes kurser i næsten alt inden for brugen af programmer og de nyeste kursustilbud kan fås ved at henvende sig til kontaktpersonen. Selv om der ikke er en datastue nær dig i følge listen, har de fleste større byer kurser i IT i en eller anden form. Kontakt foreningerne her eller Guldborgsund Frivilligcenter tlf.: 54 82 00 55

Problematikken omkring indførslen af Nem-ID kan vi diskutere, men hjælp med at bruge Nem-ID får du som regel ret hurtigt, hvis du spørger efter det. I alle dele af Guldborgsund er der Nem-ID kyndige frivillige, som gerne hjælper, hvis der opstår problemer med at logge på, eller få skrevet de rigtige data de rigtige steder på f.eks. SKAT. Lær at bruge Nem-ID, ring til Guldborgsund Frivilligcenter, så sætter vi et møde op mellem dig og en frivillig i dit nærområde. Du får 1 times undervisning helt alene, så kan du spørge om lige det, du ikke forstår.

En Job-Net-frivillig har vi også. Har du problemer med at finde ud af at bruge Job-Net, så er der hjælp at hente i Guldborgsund Frivilligcenter. Du skal have skrevet teksten til dit CV i forvejen, så det bare skal skrives ind. Du får en times vejledning helt alene, hvor du får startet på at bruge Job-Net, og kan spørge om lige det, du ikke kan finde ud af.

Du kan se listen til højre, hvor du kan ringe og bestille en tid. 

.