fbpx

Velkommen til Guldborgsund Frivilligcenters hjemmeside. For at du kan få størst muligt udbytte af hjemmesiden – og dermed af alle de spændende informationer, der findes her – kan du på denne velkomstside se en lille guide til, hvordan du hurtigt kan finde de informationer, du kan drage nytte af.

Velkommen til alle jer der bidrager som frivillige. Under fanen ”Til Foreninger” kan du finde en masse nyttig information om de tilbud, der retter sig mod jer som frivillige og mod de foreninger, som I virker i.

Velkommen til alle jer der tænker på at blive frivillige. Under fanen ”Bli’ Frivillig” kan du finde information om de mange muligheder for at gøre en aktiv forskel og om, hvordan du kommer i gang.

Velkommen til alle jer der søger fællesskab, netværk, motion eller … Under fanen ”Medlemmer” kan du finde oversigter over de mange forskellige foreninger og aktiviteter, der drives af frivillige, og som alle står på spring for at give dig et tilbud, du kan have glæde af. 

Velkommen til alle jer der arbejder med mennesker. Arbejder du med mennesker, kan det være en uvurderlig hjælp, at du kender de mange  aktiviteter, der drives af frivillige, og som alle står på spring for at give borgerne i Guldborgsund Kommune et tilbud, de kan have glæde af. Under fanen ”Medlemmer” kan du finde oversigter og information om de mange tilbud.

Guldborgsund Frivilligcenter

Velkommen til jer alle sammen. Del gerne din viden og bidrag på den måde til at synliggøre den frivillige indsats i kommunen.et er sammen og i fællesskab, vi skaber de mange aktiviteter, der fordomsfrit og respektfuldt tager udgangspunkt i det enkelte menneskes ønsker og behov. Det er også en fælles indsats, der sikrer, at kendskabet til de mange tilbud spredes og når ud til de medmennesker, som de forskellige tilbud henvender sig til.Du kan læse mere om Guldborgsund Frivilligcenters formål og mål under fanen ”Om Centeret”.

Tak. Tak til alle – enkeltpersoner, foreninger, virksomheder og offentlige institutioner – som støtter op om Guldborgsund Frivilligcenter og de mange aktiviteter, der drives af frivillige. Uden jer ville det ikke være nær så berigende at være borger i Guldborgsund Kommune.

Hjemmesiden er – lige som de mange aktiviteter – under konstant udvikling. Fandt du ikke, det du søgte, så lad os høre fra dig.

Visits: 260

Scroll to top
Skip to content