Udskriv denne side       RSS feed med vores nyheder  

Hvem er bestyrelsen

Hvem er Bestyrelsen 2019 - 2020


Guldborgsund Frivilligcenters bestyrelse består af frivillige. Her kan du læse om det enkelte medlem.

Formand Jan Riis, Vågetjenesten

Jan Riis er formand for Guldborgsund Frivilligcenters bestyrelse. Og man må sige, at han har erfaringen til det job.

- Jeg har arbejdet som frivillig det meste af mit liv, siger han.

Han var aktiv i sit lokalområde i en sorggruppe for børn, familierådgivning, offerrådgivning, skolen, fritidsklubben, spejderne, borgerforeningen og meget andet.

- I forlængelse af alt det, lå¨det faktisk lige for at være bisidder, hvis folk stod over for en retssag - hvad enten det var et civilt søgsmål, eller en straffesag. Det kan føles uoverskueligt, hvis man ikke har nogen at snakke med, forklarer han.

I mange år var det som byrådsmedlem i Kjellerup kommune. Det var en relativt lille kommune, som lå tæt på Silkeborg. Sammen med andre små-kommuner blev Kjellerup lagt ind under Silkeborg ved den seneste kommunalreform.

- For 16-17 år siden, havde jeg fået en kæreste - som er min nuværende kone - og vi bestemte os for at flytte til Lolland. I samme omgang sagde jeg farvel til byrådsarbejdet, siger Jan Riis.

Det frivillige arbejde slap Jan Riis dog ikke. Han tog fat på at hjælpe trængte børn og unge, samt deres familier; han var IT-hjælper på Lolland og - sammen med sin hustru - aktiv i Vågetjenesten.

Som en del af sit frivillige arbejde, forsøger Jan Riis netop nu at starte et kursus, der hedder "Kom videre, mand". Ideen er at lade mænd, der er gået lidt i stå efter skilsmisse, dødsfald, fyring eller andre sociale begivenheder, støtte hinanden i at komme videre i livet.

- Gruppen skal, med lidt held, være det netværk som mændene kan bruge fremover. Det er ikke en mirakelløsning, men hårdt arbejde, siger Jan Riis.

Jan Riis kom ind i Guldborgsund Frivilligcenter, fordi han i en årrække havde været aktiv i Lollands Frivilligcenter. Da han og hustruen Anne flyttede til Falster, spurgte centerleder Birgitte Zimling om ikke han kunne overveje at blive formand for dette centers bestyrelse.

- Det kunne jeg godt. Og heldigvis blev jeg da også valgt til jobbet, smiler han.

Jan Riis er 74 år gammel.

- Guldborgsund Frivilligcenter er et godt sted. Vi har et godt renommé, mange frivillige og gode medarbejdere, der får støtte fra det politiske system. Selvfølgelig kunne vi bruge flere penge, men ser man ud over landet, har vi det godt her. Det er et godt sted, siger Jan Riis.

 

Næstformand Jørgen Rasmussen, Vejlederne, Ældre Sagen

Jørgen Rasmussen har hele sit erhvervsaktive liv arbejdet som bankmand. Først Nordea i Slotsgade, og i de sidste ti år som filialchef for Vordingborg Bank. Og hans fortid hænger ved. Efter sin pensionering, fandt han det svært at sidde stille, så han besluttede at give en hånd til Ældre Sagen.

- Det blev så til at jeg vejleder i en række sager for Ældre Sagens medlemmer. Samfundet bliver jo ikke mindre komplekst, som årene går så det arbejde er der - desværre - meget brug for, konstaterer Jørgen Rasmussen.

- Så kom det sig sådan, at man på et tidspunkt spurgte mig, om ikke jeg ville lægge lidt arbejde i bestyrelsen for Guldborgsund Frivilligcenter. Det sagde jeg ja til og har nu siddet i bestyrelsen i snart fire år, og været aktiv i næsten seks år, siger Jørgen Rasmussen.

- Jeg oplever at vi bliver godt modtaget, og at der er respekt om det arbejde, vi udfører, mener han.

Det betyder ikke, at arbejdet for Ældre Sagen er aftaget, hverken i omfang eller tid.

- Sidste år havde vi 425 sager for borgere her i området. Det kan være ting som opstilling af et budget, ledsagelse til et retsmøde og meget andet. Fra det små til det store. Men de 425 sager er kun de, hvor vi har været i personlige kontakt med en borger, hvor mange sager kan klares over telefonen. Og de er ikke medregnet i tallene, fastslår Jørgen Rasmussen.

Samfundet kan være svært at overskue. Og Jørgen Rasmussen er nu blevet leder af kontaktgruppen - forstået på den måde, at han henviser borgeren til den person der bedst kan rådgive ham eller hende. Handler det om økonomi er det ofte sig selv, han henviser til.

Og han oplever, at Ældre Sagen er blevet en vigtig faktor i det danske samfund af i dag.

- På Lolland-Falster er hver anden borger over 60 år, medlem af Ældre Sagen. Det er en stor udbredelse, siger han.

Det kan man ikke være uenig i.

Og at han nu rådgiver folk om økonomi er sådan set blot en fortsættelse af, hvad han altid har gjort.

- At opstille et fornuftigt budget, eller give råd om en husholdnings økonomi - det er noget jeg har en vis erfaring i. Så man kan sige, at jeg blot videreførrer mit tidligere arbejde, siger Jørgen Rasmussen.

 

 

Kasserer Kirsten Jensen, Hjerteforeningen

Kirsten Jensen arbejdede i 45 år som revisor. Men da hun rundede de 60 år, lå der et bevis for førtidspension i en skuffe og kiggede på hende.

- Jeg gad ikke arbejde mere. Og selv om jeg mistede lidt indtægt, så havde min mand og jeg indregnet det i vores budget, så det var faktisk bare at sige "tak for denne gang", siger Kirsten Jensen.

Det første år gik hun derhjemme og nød at have fri. Men så var det, som om der skulle ske noget nyt

- Både min mand og jeg havde snakket om at give noget arbejde til en frivillig organisation, og da min familie havde en historie med Hjerteproblemer, lå det lige for at det blev Hjertforeningen, forklarer Kirsten Jensen.

Nu gik det hverken værre eller bedre, end at den nye aktivist selv fik en hjertesygdom. Men det gjorde blot engagementet stærkere.

Engagementet blev bemærket. Sund-gruppen bad om assistence. Sund-gruppen står for ét årligt cykelløb, samt en del små motionsløb. Så det er ikke i samme størrelse som Hjerteforeningen, men dog en tjans, der kræver tid.

- Alt frivilligt arbejde tager tid, fordi man ikke har den organisation bag sig, som institutioner har. Men det er samtidig et tilfredsstillende arbejde, siger Kirsten Jensen.

Hun havde i flere omgange haft kontakt til frivilligcentret, men først da leder Birgitte Zimling bad Kirsten Jensen om at kigge på et regnskabs-system, der drillede blev det aktuelt at føje frivilligcentret til som arbejdsplads.

- Jeg sagde ja tak til at blive kasserer, fordi det var en overskuelig opgave, men havde glemt at regne med, at der også var en bestyrelsespost knyttet til hvervet, smiler Kirsten Jensen.

Hun kom altså med i bestyrelsen - og senere blev hun formand for Hjerteforeningen i Guldborgsund. Hun er glad for sit arbejde i Frivilligcentret.

- Centret har et godt omdømme i byen og folk er generelt glade for det arbejde, der bliver udført hernede. Så det er en fornøjelse, siger Kirsten Jensen.

Og samtidig er hendes arbejde på centret medvirkende til at hun altid ved, hvornår Hjerteforeningen kan trække på centrets kræfter.

Kirsten Jensen nyder at have travlt. Og hun og manden er gode til at forkæle sig selv med ture rundt i Danmark. Kirsten Jensen er 68 år gammel og har ingen planer om at trappe ned.

 

 

bestyrelsesmedlem Lars Rasmussen, Flerkulturelt Center

Lars Rasmussen er uddannet biolog fra Odense Universitet, og arbejdede som forsker her i fem år.

- Men i 80'erne var det umuligt at få fastansættelser på Universitetet. Det betød at mine ansættelser var tidsbegrænsede og det fik mig til at søge ud i det private og offentlige erhvervsliv, siger Lars Rasmussen.

I det pulserende erhvervsliv gik det rigtig godt og Lars Rasmussen nåede at få en række år som chef og direktør for en række firmaer.

Jeg flyttede til Nørre Alslev i 1996, hvor jeg blev direktør for SWS. Det blev senere til en direktørstilling for Wiboldt Frø i Nakskov, inden jeg kom til Miljølaboratoriet Storkøbenhavn, forklarer Lars Rasmussen.

Efter nogle sammenlægninger endte han i Nykøbing, på Herningvej som leder af Miljølaboratoriet. De blev så igen opkøbt af Eurofinns, og Lars Rasmussen arbejdede med dem i tre år, inden han gik på pension.

Han fik sin første smag for foreningslivet i Nørre Alslev.

- Jeg blev aktiv i Erhvervsforeningen, men det var inden de lokale erhvervsforeninger blev lagt sammen i én stor, beretter han.

Da han så var blevet pensionist, så han en dag et opslag på biblioteket. Det var Flerkulturelt Center, der søgte frivillige.

- Det mindede mig om, at jeg havde tænkt på det, en aften vi var til et arrangement på Flerkulturelt Center. Vi fik mad fra fremmede lande, siger Lars Rasmussen. Og så klikkede det et sted. Jeg havde jo tiden som pensionist, og alene kan man ikke gøre noget.

Det mantra har ledt ham igennem de sidste tre-fire år som aktiv og senere formand for Flerkulturelt Center. Og var også udslagsgivende for, at sagde ja til en opfordring om at indtræde i Guldborgsund Frivilligcenters bestyrelse, hvor han blev valgt i maj måned.

- Det går vel ud på at styrke foreningslivet i Guldborgsund, som jeg ser det. Alene kan man ikke gøre noget. Men sammen kan man nå meget langt. Siger Lars Rasmussen.

 


 


 

 

Hvem er Bestyrelsen

Bestyrelsesmedlem Marianne Jørgensen, Dansk Fibromyalgi Forening

Marianne Jørgensen er én af mange danskere, der er ramt af lidelsen fibromyalgi. Det er en lidelse, der i 1990'erne blev opdaget og - delvist - anerkendt som "kronisk træthedssyndrom".

Men stadig i dag er lægeverdenen opdelt i to grupper; en der anerkender sygommen og en, der ser noget pseudo-agtigt, måske noget psyko-somatisk over den. For de, der lider af den, er det dog noget ganske konkret.

- Jeg arbejdede som gartnermedhjælper i syv år, da jeg var helt ung. Det var hårdt og ensformigt arbejde. Da jeg var tvunget til at sygemelde mig til sidst, havde jeg gud ske lov en god fagforening i ryggen. De hjalp mig til at få et flexjob, fortæller Marianne Jørgensen.

I flere omgange arbejdede hun hos "Kære Børn", først her i området og siden i Næstved. Senere brugte hun den erfaring, hun havde opnået her, da hun begyndte i Børnehuset Lindholm. Her var hun aktiv i at starte en madordning op. Det blev en så stor succes, at hun senere gentog succesen. På mange måder har Marianne Jørgensen skabt sig et godt liv, selv om fibromyalgien senere blev ledsaget af psoriasis-gigt, som også kan være en temmelig invaliderende sygdom.

- Jeg var til et foredrag på CELF en dag. Vi var ikke så mange, selv om det var et godt foredrag. Det handlede om netværk. Og jeg opdagede at jeg ikke var den eneste, der ikke havde et lokalt netværk. Så gik jeg hjem og tyggede lidt på den, siger Marianne Jørgensen.

Problemet var ikke, at der var mangel på interesse. Problemet var at finde lokaler.

- Vi kunne være på en café. Men jeg har ikke råd til at betale 100 kroner for kaffe, når jeg skal tale med andre, der har samme sygdom som jeg. Så det var ikke en løsning, beretter Marianne Jørgensen.

Så et tilbud fra Guldborgsund Frivilligcenter om gratis lokaler og gratis kaffe var svært at takke nej til.

- Torben Skov fra centret var en stor støtte for mig i starten, siger Marianne Jørgensen.

Men kort tid efter blev hun fanget på det forkerte ben.

- Jeg snakkede med leder Birgitte Zimling en dag, og hun spurgte om jeg var interesseret i at arbejde i bestyrelsen. Det summede jeg lidt over. Min sygdom gør, at min ressourcer er begrænsede. Jeg endte dog med at sige ja tak, og det har jeg ikke fortrudt et øjeblik, fortæller Marianne Jørgensen.

Hun er bestyrelsens junior, både i tid i bestyrelsen og i alder. Hun er 41 år og har haft fibromyalgi i de 20 af dem. Alligevel finder hun kræfterne til at kæmpe for sig selv og andre der er ramt af sygdommen.

 

Bestyrelsesmedlem Morten Larsen, Glarmeste Åge Larsen

Morten Larsen er tredje generation i familiefirmaet Aage Larsen. Den 1. maj 2019 var det præcis 90 år siden at Morten Larsens bedstefar tog cyklen ud til sit første job. Og Morten Larsen selv er indfødt her. han er leder af et glarmesterfirma med fire mand ansat; ja, selv telefonnumeret er det samme som da firmaet startede: 1085 - også lidt til.

I forhold til Guldborgsund Frivilligcenter var det en samtale med det tidligere bestyrelsesmedlem, Anne Marie Sakstrup-Blom, der fik ham til at stille op.

- Jeg er med i nogle andre netværk, som Rotary. Og jeg havde hørt om andre medlemmer dér, som lavede frivilligt arbejde. Så da Anne Marie spurgte mig, var det en opgave, jeg kunne se mig selv varetage, for at styrke lokalsamfundet, siger Morten Larsen.

- Det har været en speciel oplevelse. Der er meget af det arbejde, vi udfører, som jeg egentlig ikke kan fordrage, siger Morten Larsen. Det her med at søge penge fra alle mulige offentlige kasser, det får vi meget tid til at gå med. Men det er jo ministerierne selv, der laver reglerne, så hvis vi blot følger dem, får vi vores penge.

Morten Larsen er heller ikke blind for, at det frivillige arbejde sparer penge på kommunens budget.

- Når der er nogen, der giver penge ud, følger der et sæt regler med, og dem skal man følge. Hvis du er helt alene og vil lave noget frivilligt arbejde, er det surt. Men er I 25, der går sammen, så kan der ske noget, siger Morten Larsen.

- Du laver lidt socialt arbejde og du får nogle sociale kontakter. Det er godt for alle parter, mener Morten Larsen.

- Man får meget mere ud af det frivillige arbejde, hvis det er godt organiseret. Det, vi gør sparer faktisk kommunen penge i det lange løb, siger Morten Hansen.

- Jeg ved, at der er mange pensionister, der gerne vil lave et stykke arbejde, siger Morten Larsen.

I hans firma har de en såkaldt "fredagsmand", som typisk er en pensionist. Og Morten Larsen har oplevet det stor ryk af ældre, der gerne ville have det job. På samme måde tager firmaet også praktikanter ind.

- Hvis en knægt er lidt skoletræt, kan det gøre ham godt at komme et smut i praktik, siger Morten Larsen.

- Vi tager dem til os, og hygger os lidt med det.

Morten Larsen er ét af to medlemmer af bestyrelsen, der ikke kommer fra det frivillige arbejde.

- Jamen, hvis det er min rolle, så tager jeg den gerne på mig, siger han med et smil. Et smil han bruger ret ofte.

 

 

Bestyrelsesmedlem Erik Søndergaard, Forstander på Forsorgshjemmet Saxenhøj og Fjordvang

Erik Søndergaard er til daglig leder af Forsorgshjemmet Saxenhøj. Forsorgshjemmet er én af tre institutioner, der lægger beslag på Sakskøbings største arbejdsplads, med over 200 ansatte.

Det er Forsorgshjemmet, socialpsykiatrien og handikap-området. Forsorgshjemmet har 95 pladser og med de 50 pladser, der hører ind under socialpsykiatrien, betyder det, at halvdelen af de ansatte på Saxenhøj hører ind under Erik Søndergaards ledelse.

Han har været ansat som forstander siden 2005. Men oprindeligt var Erik Søndergaard uddannet lærer i Vordingborg.

- Jeg arbejdede en 8-9 år som lærerr, inden jeg kom til Amtsungdomscentret, fortæller Erik Søndergaard.

- Det var en ungdomspsykiatrisk indsats, der arbejdede tæt sammen med Oringe, siger han.

Dengang var den type behandling, der lå ind under amtets ansvar.

- Jeg blev leder af amtets alkoholbehandling i 1995, og der var jeg faktisk helt frem til jeg kom til Saxenhøj i 2005.

På Forsorgscentret Saxenhøj er målgruppen hjemløse. Og det var netop hjemløse-problematikken, der førte til at Erik Søndergaard kom i kontakt med Guldborgsund Frivilligcenter.

- Dengang arbejdede man med at skabe et netværk - et frivilligt netværk - for hjemløse. Og i den forbindelse var det primært unge hjemløse, man fokuserede på. Og i den forbindelse var det naturligt, at jeg - som en af to "udenforstående" - blev bedt om at træde ind i bestyrelsen, forklarer Erik Søndergaard.

For han har det været et arbejde han har været tilfreds med at være en del af.

 - Jeg har især arbejdet med målsætning og strategi. i denne forbindelse er det jo en væsentligt for at man kan søge midler til sit frivillige arbejde. Det var en overraskelse for mig, at det blev taget så seriøst. På alle planer har der været tale om et solidt arbejde, som man kun kan være tilfreds med at være en del af, siger han.

 

Suppleant Tonny Pedersen, Blæksprutten i Gedser

Tonny Pedersen har i høj grad selv kunnet bestemme, hvordan han ville have sit liv, da han kom lidt op i årene.

- Oprindeligt arbejdede jeg med IT, men som så mange andre oplevede jeg, kort efter årtusindskiftet, konsekvenserne af at IT-boblen brast. Jeg arbejdede i et datterselskab til Hewlett-Packard, men da de blev pressede, trak de alt hjem til USA og vi blev arbejdsløse, siger Tonny Pedersen.

I stedet fik han job som service-mand i et call-center. Med kunder som SAS og andre, skulle han sikre at de fik den service, de betalte for.

- Da jeg så havde rundet de 60 år, ønskede jeg at trappe lidt ned, og jeg fik en fin behandling; jeg droslede langsomt ned og ud af jobbet. Men så manglede jeg jo noget at tage mig til, fortæller Tonny Pedersen. Og da jeg så mødte Egon, der havde startet Blæksprutten i Falster, var han helt med på, at min IT-baggrund gjorde, at jeg kunne bruges til materiel- og support-mand på dét område.

Tonny Pedersen flyttede til Gedser i 2005. Da havde ideen om "blæksprutte" slået rod; ikke kun i Gedser, men flere steder på øerne.

- Det var en forenkling, så kommunen kun havde én samarbejdspartner, når det gjaldt frivilligt arbejde, beretter Tonny Pedersen.

- Efter Sydfalster var blevet en del af Guldborgsund, var der sat et beløb af til et idrætshus i Gedser. Og det var båndlagte midler, så man besluttede at skabe et medborgerhus, hvor alle aktiviteter kunne være, fortæller Tonny Pedersen.

- I en overgangsperiode besluttede jeg at hjælpe "GIM" som medborgerhuset hedder, med lokale-reservation og kontakt til kommunen, siger Tonny Pedersen. De cirka 70 medlemmer var jo delt op i flere "klubber", der nu skulle være foreninger for at få støtte, forklarer han.

I den forbindelse kom han i kontakt med Frivilligcentret. Og accepterede en post som suppleant i bestyrelsen.

- Jeg har en del andet arbejde, så den lidt mindre forpligtende titel som suppleant, passede mig godt, fortæller Tonny Pedersen, der dog stadig kommer til de fleste møder.

- I Gedser har man ikke den store fornemmelse for det arbejde, der udføres, for det er mest sociale foreninger, der ikke rammer ind centralt hernede, fortæller Tonny Pedersen.

- Men med den nye form, hvor også andre aktører kan blive medlem af centret, ser jeg større muligheder, forklarer Tonny Pedersen.

Tonny Pedersen er 72 år og han har stadig masser af arme til at udføre sit arbejde med.

 

 

Suppleant Johnny Andersen, Ungdommens Røde Kors.

.