Links  | Få læst op  |
Udskriv denne side

Broen Guldborgsund

Frivillige vil gøre en forskel for børnefattigdom og social udstødelse via ”Broen Guldborgsund.”

Projektet er en lokalafdeling af det landsdækkende projekt BROEN-Danmark, der hjælper udsatte børn og unge i alderen 6-17 år til en aktiv og indholdsrig tilværelse indenfor idræt og andre foreningsaktiviteter.

Målet er at skabe lighed i sundhed, så alle børn og unge, uanset social status og baggrund, får chancen til at være aktive og skabe sociale og positive relationer til voksne i klub og foreningslivet.

Målgruppen er:
-  Børn og unge hvor forældrenes situation er en hindring for deltagelse i fritidsaktiviteter.
-  Børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, hvor fritidsaktiviteter kan 
hjælpe med at integrere den enkelte.
-  Børn og unge som mangler socialt samvær med udgangspunkt i fritidsaktiviteter
-  Børn og unge som er på kant med kriminalitet, stoffer/alkohol, og som vil have gavn af at deltage i fritidsaktiviteter

Hvordan / hvem kan henvise børn og unge?
Familierådgivere, SSP og andre som har tæt kontakt til børn og unge kan tage kontakt til Broen Guldborgsund med ønske om hjælp til konkret situation/barn. Der foretages ikke sagsbehandling / indhentning af personlige oplysninger fra Broen Guldborgsund, men der aftales et aftaleforhold mellem Broen Guldborgsund og den person, der har rettet henvendelse. Se www.broen-guldborgsund.dk

Forældre og andre familiemedlemmer kan også henvende sig direkte til Broen Guldborgsund med konkret ønske.

Andre relevante oplysninger:
1) Broen Guldborgsund oprettes i et nært samarbejde med konsulenterne fra Broen Danmark og Guldborgsund Frivilligcenter.
2) De frivillige der er tilknyttet Broen Guldborgsund har tavshedspligt og der er indhentet børneattester.

Kontakt til Broen Guldborgsund
Formand Sonia Muras
info@broen-guldborgsund.dk
www.broen-guldborgsund.dk