Links  | Få læst op  |
Udskriv denne side

Psykinfo

Tæt på psykisk sygdom – bliv hørt og kom videre

Er du tæt på et menneske med psykisk sygdom? Er du bekymret for psykisk sygdom hos dig selv eller andre? Eller er du bare nysgerrig for at vide mere om psykisk sygdom og psykiatrien?

Har du brug for mere viden og en uvildig samtale, er du altid velkommen hos:

PsykInfo’s psykiatriske rådgivning i Nykøbing Falster                                     

Tirsdag i lige uge kl. 16-18 i Guldborgsund frivilligcenter

PsykInfo’s psykiatriske rådgivning er anonym, gratis og åben for alle, der har brug for mere viden om psykisk sygdom og psykiatrien. Du er velkommen til at tage et familiemedlem, en ven eller en kollega med til rådgivningen, hvis du har brug for det.  Rådgivningen gives af medarbejdere med bred faglig viden om psykisk sygdom og psykiatrien.

Rådgivningen er etableret i samarbejde med frivillige fra Bedre Psykiatri, som kan oplyse om de frivillige tilbud til mennesker, som er berørt af psykisk sygdom, på Lolland-Falster.

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte PsykInfo på 70 25 02 60 alle hverdage kl. 9-15, torsdage dog kl. 14-18. Du kan også læse mere på PsykInfo’s hjemmeside www.regionsjaelland.dk/psykinfo eller sende os en mail på psykinfo@regionsjaelland.dk