Kontakt os  |  Links  |  Oversigt  |  Få læst op  |
Udskriv denne side

Nyt Livsmod

Anonym telefonrådgivning hver dag mellem kl. 8.00 - 20.00 på tlf. 2282 8055

Nyt Livsmod er et projekt hvor frivillige med vidt forskellige faglige baggrunde stiller sig til rådighed for en samtale. Her kan man få fortalt sin historie og blive anerkendt for det liv, man står midt i.

Alle mennesker kan få "ondt i livet" og af vidt forskellige årsager. Arbejdsløshed, skilsmisse, sygdom, ensomhed eller noget helt andet, der gør, at man oplever en periode med mismod, tomhed og manglende livsglæde. Her stiller Nyt Livsmod sig til rådighed for alle, der har lyst til at tale med et fornuftigt, voksent menneske uden at blive en "offentlig sag".

Henvendelsen til Nyt Livsmod sker i første omgang telefonisk og anonymt. Måske er samtalen et akut behov for at "få luft" og delt situationen med et andet (neutralt) menneske. Måske er der behov for flere efterfølgende telefonsamtaler eller behov for at aftale et møde.

Er der behov for et møde, aftales der et møde i Guldborgsund Frivilligcenters mødelokale. Her kan man mødes med samtalepartneren og samtale under neutrale rammer over en kop kaffe.

Alle henvendelser behandles anonymt, der tages ingen notater og den frivillige / samtalepartneren har tavshedspligt. 

Samtalepartnerne kommer fra alle dele af kommunen og er i hovedreglen i forvejen involveret i aktiviteter, hvor den menneskelige kontakt er i centrum og er dermed klædt godt på til opgaven. 

Nyt Livsmod er etableret i et tæt samarbejde med Guldborgsund Frivilligcenter, der aktivt medvirker til reflektion og implementering af samtalepartnerne.