Links  |  Oversigt  |  Få læst op  |
Udskriv denne side

Pjece sorggruppen 6-9 år

Informationer til de voksne:
Vi vil altid være 3-4 voksne frivillige til stede, som har an-svaret for at støtte børnene i samspillet med hinanden.

Inden man kan starte i gruppen, vil vi gerne mødes med barnet og en mor eller far eller en anden voksen til en samtale. Vi kan da få hilst på hinanden og sammen finde ud af, om det kunne være godt for barnet at deltage i gruppen.

PS. Det skal bemærkes, at det er en åben gruppe, at vi er frivillige under Guldborgsund Frivilligcenter, og at arbejdet ikke er af terapeutisk karakter. Der er indhentet børneattest, og vi arbejder under tavshedspligt.

Til barnet:
Har du lyst til at mødes med andre børn, som også har mistet én, de holder meget af?
Vi er 4 voksne, som selv har oplevet at miste.

Sammen taler vi om sorgen og savnet. Nogen gange tegner og maler vi eller laver mindeting. Hver gang spiser vi lidt mad sammen.

Det er hver anden onsdag i lige uger
kl. 16.30-18.30

Vil du prøve at være med, så få en voksen til at kontakte os.

Det foregår i:
Sprog- og Integrationscentret (tidligere Kraghave Skole)
Kraghave Gaabensevej 100, 4800 Nykøbing F.

Kontakt venligst: Agnete Løw
tlf.: 54 43 94 01 / 24 82 89 47
eller mail: agneteloew@gmail.com


                                                 Lidt om os frivillige:

Britta Pommer
Jeg er social- og sundhedsassistent.

Gennem mit arbejde har jeg deltaget i familiesamtaler. Min erfaring er, at børn har behov for at give udtryk for deres svære tanker og følelser.

Da min ældste søn var 5 år, mistede vi en meget kær ven af familien. Jeg oplevede som mor at stå med to sorger. Primært opleve tabet af vennen, men tilmed opleve sorgen over, at mit barn havde mistet.
Kontakt: tlf. 41 44 34 60 eller larskrag@os.dk

Per Rogér Hansen
Jeg bor i Nykøbing F. og er lokomotivfører hos DSB.

Der har jeg også på 6. år mit virke som netværksperson, dvs. at jeg støtter og hjælper kollegaer i vanskelige situationer. Via dette arbejde møder jeg også sorg.

Har to børn og en dejlig kone, 3 motorcykler og er optimist på livet med alt, hvad det indebærer.
Kontakt: tlf. 54 86 01 25 / 27 64 05 61 el. famihansen@turbopost.dk

Gitte Rygaard Hansen
Jeg er pædagog på en skole i Nykøbing F.

Gennem mit arbejde møder jeg ofte børn, som har mistet et familiemedlem. Jeg ved, hvor svært de børn har det, og derfor vil jeg gerne være med til at hjælpe dem videre i bearbejningen af deres sorg.
Kontakt: 54 86 01 25 / 26 88 30 60 el. famihansen@turbopost.dk

Agnete Løw
Jeg er sygeplejerske – nu på efterløn.

Jeg har arbejdet med børn, der er vokset op med en psykisk syg mor el. far, og har erfaret det givende, når der sættes ord på det smertelige.

Som 8-årig mistede jeg en kær veninde og oplevede, at de voksne kæmpede for at undertrykke sorgen. Denne oplevelse forfulgte mig i mange år. Jeg har bl.a. via det kreative fundet hjælp. Jeg vil gerne arbejde med børn, der har mistet. Hjælpe dem med at få lov til at dele deres sorg med andre børn og med voksne, som kan give redskaber til at udtrykke sorgen og dermed leve med tabet.
Kontakt: tlf. 54 43 94 01 / 24 82 89 47 el. agneteloew@gmail.com