Links  | Få læst op  |
Udskriv denne side

Tidligere møder

"Ud under åben himmel" på Familiesundhedspladsen i Doktorparken i Sakskøbing.

27. September Kl. 14:00

- For sundhedens skyld, er underteksten på sensommermotionen på familiesundhedspladsen i Doktorparken i Sakskøbing. De næste par måneder vil der være vejledning i brugen af de forskellige moduler.

Hver tirsdag kl. 14 - 15:30 er der hyggeligt samvær og individuel motion - Alle er velkomne på lige det tidspunkt, der passer ind i dagligdagen, men det er altså tirsdag eftermiddag, der er vejledning.

En familiesundhedsplads er en udendørs motionsplads, inspireret fra Kina - og i fortsat udvikling med over 20 forskellige motionsindsatser. Et sted hvor samvær, velvære og motion fungerer i samme rum - men under åben himmel.

Det er Sct. Georgsgildet, der stiller instruktører til rådighed, og de håber selvfølgelig, at endnu flere vil benytte sig af pladsens unikke tilbud, når de bliver bekendt med alle de gratis motionsmuligheder, der er.

Tid:

Tirsdag kl. 14-15:30 indtil 1. oktober.

Adresse:

Familiesundhedspladsen finder du på det grønne areal bag vandrehjemmet, Saxes Alle 10, 4990 Sakskøbing.

Pris:

Gratis, ingen tilmelding

Arrangør:

Stc. Georgsgilderne Sakskøbing