Nyhedsvisning
Få målt dit blodsukker tirsdag den 3. april kl. 14-16
Går dit blodsukker balancegang på kanten af type 2 diabetes. En simpel blodsukkertest kan indikere, om du bør kontakte en læge for en nærmere undersøgelse. Derfor tilbyder Diabetesforeningen at teste dit blodsukker på nøjagtig samme måde, som de tester sig selv. Kig indenfor og få tjek på dit blodsukker tirsdag den 3. april kl. 14.-16 i Guldborgsund Frivilligcenter.
Er dit blodsukker for højt?
Diabetesforeningen tilbyder i deres åbne rådgivning i
Guldborgsund Frivilligcenter, Banegårdspladsen 1A Nykøbing F.
tirsdag d. 3. april kl. 14 -16, at teste borgernes blodsukker.
245.000 danskere skønnes at gå rundt med type 2 –diabetes, og den almindeligste tanke er, at ”hvis de ikke ved det, er det nok ikke så slemt”. Men antallet af diabetikere er på 10 år fordoblet, og hver dag dør der 12 mennesker af diabetes. En uopdaget diabetes kan på lang sigt give meget omkostningsfulde følgevirkninger både for den enkelte og for samfundet, og derfor et det vigtigt at være opmærksom på symptomerne på diabetes som f.eks. sår på fødderne der ikke vil hele, problemer med synet, for højt kolesteroltal og tandkødsbetændelse.
En simpel blodsukkertest kan indikere, om du bør kontakte en læge for en nærmere undersøgelse. Derfor tilbyder Diabetesforeningen denne eftermiddag at teste borgernes blodsukker på nøjagtig samme måde, som de tester sig selv. Det er selvfølgelig også muligt at få en snak med de frivillige i Diabetesforeningen om livet med diabetes, og hvad du selv kan gøre for at mindske risikoen for at få diabetes. Diabetesforeningen Guldborgsund tilbyder rådgivning og vejledning tirsdag i lige uger kl. 14 – 16 på førnævnte adresse.
Fakta om diabetes kan findes på www.diabetes.dk

