Kategori: Aktiviteter
Skrevet af: web
06/05-2019

Gnist og gejst til de frivillige torsdag d. 10. oktober fra kl. 16-19


Når man som frivillig arbejder med mennesker, der står midt i en af livets store kriser, kan man komme til at investere så meget af sig selv i projektet, at man selv bliver afladt med tiden.

Center for Frivilligt Socialt Arbejde har et kursus, der skal give de frivillige gnisten og gejsten tilbage.

Den 10. oktober fra klokken 16.00 til 19.00 inviterer CFSA og Guldborgsund Frivilligcenter frivillige fra alle medlemsorganisationer til et fyraftensmøde, hvor der bliver tanket op med livsglæde.

Det bliver med personlige fortællinger, musik og højt humør, at de to lærere Trine Alvilda Jensen og Kristoffer Kejser Larsen fortæller om, hvordan man som frivillig lærer at skærme sig selv og alligevel give det fra sig, man skal.

Det er gratis at deltage. Der er 30 pladser, så det er vigtigt at komme i god tid.

Guldbrogsund Frivilligcenter, Banegårdspladsen 1A, Nykøbing F. 

Tilmelding til:

54 82 00 55 - sekr@fri-villig.dk