Kategori: Foreninger
Skrevet af: web
04/06-2019

Ferie med lystfiskeri


Dette er et opråb med et rigtig godt tilbud til de foreninger, der arbejder med børn.

Børnenes Lystfisker Akademi i Mariager har tre tilbud til børn, hvor forældrene er på kontanthjælp. En ferie på lystfisker-akademiet. En heldags sejltur med indbygget lystfiskeri; og en almindelig sejltur på Mariager Fjord.

Alle tilbuddene er gratis, og der er i øjeblikket lidt over 500 ledige pladser. Så har du kendskab til familier med betrængte budgetter er dette et godt tilbud. Voksne kan deltage, men akademiet er også godkendt til at tage sig af børnene, hvis de kommer alene.

Man kan kontakte akademiet via dette link.

Mariager Fjord er et af de mest naturskønne områder, vi har i Danmark. Selve byen er kendt som "rosernes by", og så bliver det ikke mere romantisk.

- Vi har fået tilbuddet via Frivilligcentret i Mariager, og hvis det kan hjælpe nogle familier med at få en god ferie, så er det absolut værd at slå lidt på tromme for, siger Birgitte Zimling fra Guldborgsund Frivilligcenter

...